NEGLE
NEDGROEDE NEGLE - UNGUIS INCARNATUS:
Ved nedgroet negle kommer der smerter omkring neglen, og huden bliver rød, hævet om der kan forekomme betændelse.
Nedgroede negle kommer af forkert klipning, hvor neglen er klippet ned i siderne eller ved afrivning af neglen. Når dette sker vil der sidde en lille form for "spids" tilbage som vokser ind i huden og skaber betændelse. Ligeledes kan for spidse sko også være en årsag, da de trykker tæerne og dermed neglene ind mod hinanden og neglen vil begynde at gro nedad for at kunne være der.
Ofte behandles en nedgroet negl med en bøjlebehandling, hvor neglen rettes op, ved at bøjlen udøver et lille let træk så neglesiderne løftes. Behandlingen gør ikke ondt, og vil lindre symptomerne med det samme.
For at neglen kan få sin naturlige form tilbage, i dens fulde længde, så kræver det at neglebøjlen tilrettes med jævne mellemrum hos fodplejeren. Ligeledes er det også vigtigt at bevare den korrekte klipning af neglen/neglene samt brug af fodtøj som ikke er spidst og klemmer tæerne.
Fodplejeren vil give individuel vejledning under behandlingsforløbet ved en nedgroet negl og bøjlebehandling.
Der er ikke altid tale om en nedgroet negl, selvom der kan være ømhed og smerter omkring neglekanten på storetåen. Det kan i stedet være en ligtorn under neglen som giver ømheden eller smerten.
Ligtornen kan opstå ved at fodtøjet er for smalt over forfoden eller for lav tå-højde på skoen, hvor der kommer et stort tryk på et lille afgrænset område, dette skaber en ligtorn, som senere kan blive til en nedgroet negl.
FORTYKKET NEGLE - ONYCHOGRYPHSIS:
En fortykket negl ses ofte på storetåsneglen, som danner denne fortykkelse som beskyttelse mod tryk og belastning, ligesom det ses ved hård hud. Neglen fortykkes i højden og kommer til at bue. Fortykket negle kan også være en medfødt lidelse. Behandling af fortykket negle er let nedslibning på af neglen.
NEGLESVAMP - TINEA UNGUIM - ONYKOMYKOSE:
Neglesvamp er forårsaget af en svampeinfektion. Neglen eller neglene ses som fortykkede og gullige negle med en hvidlig overfladisk belægning. Er neglesvampen startet på en tånegl kan de sprede sig til resten af neglene. Neglesvamp kan være svær at behandle selv, så det er en god ide at kontakte egen læge for behandling.
NEGLEPSORIASIS:
Neglepsoriasis hænger ofte sammen medsværhedsgraden af hudpsoriasis, men nogle som har mild hudpsoriasis oplever at negle angribes hårdt.
Det er både finger- og tånegle der kan blive angrebet, og det kan både være få eller alle negle som angribes.
Neglepsoriasis kan ses som små fingerbølprikker, ujævn negleplade eller negleløsning. Det kan også ses som en kraftig fortykkelse af neglen eller at neglen helt er væk.
Behandling af neglepsoriasis er i sammenråd med egen læge, og man skal være opmærksom på at neglepsoriasis og neglesvamp kan ligne hinanden, så det er en god ide at få foretaget en svampeundersøgelse, så den rigtige behandling gives.
NEDGROET NEGL